Tilbage til oversigt

Begrebet “stress” blev en del af danskernes daglige ordforråd for snart 15 år siden, og man skulle tro at efter så mange år, ville vi nu som individer og samfund være superskarpe på hvad vi mener, når vi siger ordet stress. Men desværre, nej. Der hersker stadig stor forvirring, til skade for den debat vi bør have om emnet og de mennesker som bliver syge af det. Så her kommer en lynguide, som forklarer det vigtigste du behøver at vide omkring om det fænomen vi kalder stress.

Stress – helt kort:

Stressresponsen er en medfødt biokemisk evne, hvis formål er at frigøre energi i vores krop og hjerne, og forberede os på handling, hvis vi er, oplever eller forventer at komme i fare. Så enkelt kan det siges.

Der er fem ting du særligt skal hæfte dig ved angående stresstilstanden:

  1. Stressresponsen aktiveres når vi er i situationer, hvor vi har et konkret problem lige nu. Men, stressresponsen kan også aktiveres af problemer, vi forestiller os kan opstå ude i fremtiden. Problemer behøver altså ikke være tilstede og virkelige, førend vi bliver stressede. Det kan være nok at vi forestiller os dem.
  2. Stressresponsen er skabt til at få os til at handle. At kæmpe eller flygte. Eller, i et mere dagligt liv,  tale, skrive, træffe et valg, kommunikere  med vores kropssprog – eller en af de mange andre muligheder vi har for at handle i en presset situation. Det, du skal hæfte dig ved, er at din krop, din psyke, din biokemi, dine celler forbinder handling med noget godt i en presset situation. Skulle du derfor opleve dig magtesløs i en presset situation, det vil sige opleve at du ikke kan handle på det der presser dig, vil det forstærke din følelse af at være i fare og stressresponsen vil skrue op for styrken. Afmagt føles altså ikke blot skidt, det vil også gøre dig langt mere stresset og  gøre det sværere for hjernen at vide, hvornår faren er overstået.
  3. Vi skal huske på at stresstilstanden er en grundlæggende fantastisk gave, fordi den gang på gang redder os, men vi må samtidig aldrig glemme, at den  er en uhyre ressourcekrævende tilstand. Når vi er stressede forbruger kroppen store mængder af ressourcer og næringsstoffer på at holde alarmtilstanden kørende, og de organer der er involveret i stressresponsen er i den grad på overarbejde.(Primært hjertet, hjertekar-systemet, hjernen og binyrerne). Stressresponsen er derfor som et tveægget sværd; den kan redde dit liv eller den kan tømme dit liv for ressourcer.
  4. Når vi er stressede er kroppen i en akut alarmtilstand, og derfor kan den ikke samtidig varetage de daglige vedligeholdelsesopgaver, den normalt tager sig af. Derfor mindskes eller lukkes din fordøjelse, dit immunforsvar og din produktion af køns og væksthormoner, når du er stresset. Over en kort tidsperiode er det ikke et problem. Det kan du sagtens holde til. Men er du stresset gennem længere tid, kan det i allerhøjeste grad udvikle sig til et problem for din trivsel og dit helbred.
  5. Sidst, hvad alle mennesker bør vide: Stressresponsen er fra naturens side beregnet til at være aktiveret i kort tid, nemlig den tid det tager at håndtere en akut krise. Løbe fra en steppebrand, slås med en ulv, løse en presserende opgave. Derefter, når vi har løst problemet, er det meningen at kroppen skal lukke ned for produktionen af stresshormoner, komme ud af alarmtilstanden, finde ro og restituere. Så vi er klar og genopladet til næste gang livet viser tænder.Men for mange menneske gælder det, at de er i stresstilstanden i langt længere tid, end hvad der svarer til håndtering af en akut krise. Så hvad sker der, hvis vi er i stresstilstanden i uger, måneder eller år?

Stressbelastning, den virkelig synder

Er vi i stresstilstanden længere end hvad vi har ressourcer eller robusthed til, risikerer vi at udvikle stressrelateret belastning, forstået som akkumuleret skade over tid.
Stressbelastning viser sig ofte først som milde symptomer som blandt andet kan være:  søvnproblemer, stærke bekymringer eller katastrofetanker, koncentrationsbesvær, hukommelsesproblemer, uro, følelser der svinger op og ned, forstærket sensitivitet, maveproblemer, migræne,  problemer med  at omgås andre mennesker med rummelighed og empati – og meget mere.
Hvis stresstilstanden får lov til at fortsætte, til trods for de milde symptomer, kan de over tid udvikle sig til alvorlige belastningssymptomer der blandt andet kan vise sig som: hjerteproblemer, blodpropper, angst, type 2-diabetes, fysiske eller psykiske sammenbrud, skade på forskellige områder i hjernen, stressrelateret depression eller stressrelateret demens.

Stress – need to know

Stress er som et tveægget sværd. På den ene side er det en tilstand, vi ikke kan leve uden, vores bedste ven i nødens stund. På den anden side kan stresstilstanden udvikle sig til regulær belastning af vores helbred, livskvalitet og relationer – og på sigt blive en trussel for vores oplevelse af et meningsfuldt og tilfredsstillende liv.

Det er vigtigt, at vi lærer at skelne mellem den helt naturlige og ganske ufarlige tilstand; stress og stressens sygdomsskabende fase: stressbelastning.

Robusthed skal hjælpe os med at bevare tankekraft og handlekraft til at håndtere det der presser os – både så vi bevarer en oplevelse af at have indflydelse på vores egen situation, og kommer ud af stresstilstande, så hurtigt som det er muligt. Robusthed skal blandt hjælpe os med at forebygge at en periode med pres og stress udvikler sig til stressbelastning.