Foredrag:

Stress

– den gode, den onde og den virkelig grusomme

Vi lever i en verden, der kan være hård ved vores ressourcer og mentale balance. Overalt er der fart på: på arbejde, i fritiden, i familielivet og i vores sociale omgang med hinanden. Tempoet og udviklingen er stærkt accelererende og præget af en høj grad af uforudsigelighed. Og det skaber et pres. Mange mennesker oplever det samfund, vi har skabt, og den måde, vi lever på, som krævende og til tider uhåndterbar. De føler sig pressede.

Til pres og krævende tider har kroppen et ekstra gear: stress. Stress er en medfødt biokemisk evne, hvis formål er at give os energi og handlekraft til at håndtere kriser, problemer og modgang. Stress er en fantastisk gave, men vi glemmer ofte, at der med stresstilstanden følger en høj pris i form af et højt forbrug af energiressourcer, slid på organer og hjerne og en psykisk alarmtilstand, der ikke blot gør os urolige og sensitive, men også svækker vores evne til at handle med omtanke. Er vi i stresstilstanden for længe, risikerer vi at udvikle stressrelateret belastning, forstået som skade akkumuleret over tid.

Stress er altså som en tveægget sværd. På den ene side en tilstand vi ikke kan leve uden, vores bedste ven i nødens stund. På den anden side kan stresstilstanden udvikle sig til en regulær trussel for vores helbred, livskvalitet og relationer.

Men hvornår er stresstilstanden god for os? Hvornår og hvordan bliver den dårlig for os? Og hvornår er den farlig for os? Hvilke reaktioner og symptomer skal vi øje med? Og hvordan undgår vi at hverdagens travlhed og stress udvikler til stressbelastning? Disse spørgsmål og mange flere, får I besvaret i dette foredrag. Foredraget er bygget op af solide videnskabelig fakta, samt nyeste forskning, og leveres med varme, lidt humor og dybtfølt engagement.

Foredraget kommer ind på

  • Hvad er stress? En definition og aflivning af myter
  • Hvad kan gøre os stressede?
  • Særlig fokus på bekymringer, magtesløshed og meningsløshed
  • Hvordan påvirker stress vores krop og hjerne?
  • Hvordan udvikler stress sig til belastning?
  • Hvad er symptomerne på stressrelateret belastning?
  • Stresshåndtering – hvordan kan kommer man ovenpå igen?
  • Forebyggelse – hvad kan vi gøre for at undgå stressbelastning?
Kontakt Birgitte for pris og booking

Kunderne siger

“Vi kan varmt anbefale Birgitte Dam Jensens foredrag om stress. Det bidrog til en fælles forståelse af stress, både som begreb og som konkret fysisk tilstand. En fin formidling, et solidt fagligt indhold og ikke mindst Birgittes pragmatiske og humoristiske tilgang til emnet var et velkomment input til fremme af en åben og nuanceret dialog om stress i virksomheden.”

– Pernille S. Tørning, Tegnestuechef. Gottlieb Paludan Architects Aps.

Læs flere udtalelser

Praktiske oplysninger

Varighed: 1 – 2 1/2 time
Deltagerantal: 0-500 personer
Pris: Kontakt Birgitte for et tilbud
Sprog: Dansk og engelsk

Foredraget skræddersyes gerne efter jeres virksomheds behov og ønsker.

Bogen “Bevar dig selv” kan købes til særpris sammen med foredraget.

Download printvenlig PDF
Foredrag:

Bevar dig selv

– robust i en uforudsigelige fremtid

Med afsæt i bogen “Bevar dig selv – robust i en uforudsigelig fremtid” fortæller Birgitte om hvad robusthed er, og hvorfor det er en nødvendig livskompetence i en verden som i stigende grad udfordrer os med sit tempo, pres og forandringer. Robusthed er ikke noget vi har eller ikke har, men noget vi har i forskellige grader, og som kan styrkes gennem viden, selvindsigt og bevidst træning

Foredrag:

Robust ledelse

– at lede mennesker godt gennem forandringer

I en verden med stadig stigende tempo, kompleksitet og konstante forandringer er det vigtigt, at du som leder kan bevare din følelsesmæssige stabilitet og mentale fleksibilitet, både i din daglige ledelse og omgang med dine medarbejdere og i dine beslutningsprocesser.Det handler om, at vi har brug for robuste ledere i en stadig mere krævende verden.

Referencer

““Et yderst relevant og vedkommende foredrag for alle, der enten privat eller erhvervsmæssigt har oplevet forskellige symptomer på stress, f.eks. magtesløshed, udbrændthed eller manglende evne til at kunne prioritere. Enten på egen krop eller hos kollega, ven eller familiemedlem. Foredraget er yderst gennemarbejdet, og man er ikke et øjeblik i tvivl om at Birgittes viden på dette område er umådelig stor, såvel fagligt som personligt. Ydermere leveres foredraget med intuitiv humor og ægte sans for den enkelte tilhørers bevæggrunde for at deltage.”

- Eva-Carina Nørskov, Projektleder. Vangsgaard A/S.